Find Hørecenter
Online Høretest
Ring til os
Bestil tid til høretest
Nedsat hørelse
Hvad er et høretab?

Værd at vide om cochlear-implantatet

CoverImageMock
CoverImageMock

Værd at vide om cochlear-implantatet

15 min. læsetid

Udgivelsesdato 18. juli 2019

Ved en stærkt indskrænket høreevne er selv meget kraftfulde høresystemer ikke tilstrækkelige til, at vi kan forstå eller lære sprog tilstrækkeligt. I disse tilfælde kan cochlear-implantater (CI) hjælpe.

Hvad er cochlear-implantater?

Et cochlear-implantat (CI) er et hørehjælpemiddel, som anvendes der, hvor et almindeligt høreapparat ikke længere er nok.

Det muliggør en (næsten) fuldstændig reetablering af høreevnen hos patienter med høretab og fremskreden eller medfødt hørenedsættelse.

Hvordan adskiller cochlear-implantater sig fra høreapparater?

I modsætning til et høreapparat, som kun forstærker lyden, omgår cochlear-implantatet den defekte del af det indre øre (hvis medicinske betegnelse er ”cochlea“, heraf navnet), hvorved det igen gøres muligt at høre. Der høres desuden i realtid, det vil sige uden tidsforsinkelse. Den del af CI, som kan implanteres, indopereres bag øret ved et medicinsk indgreb. Den eksterne del, den såkaldte lydprocessor, bæres bag øret på huden og sendespolen hæfter magnetisk på implantatet, der sidder under huden.

Hvad består et CI af?

Et CI består af 3 dele:

  • Lydprocessor
  • Sendespole
  • Implantat

Det består blandt andet af de værdifulde materialer titanium, silikone og platin. Selve implantatet ligger under huden og kan kun føles; det eneste, der er synligt på ydersiden, er den eksterne processor. Den er lidt større end et almindeligt høreapparat.

Hvad sker der under implantationen af et CI?

Implantatet indsættes direkte bag øret under en operation i fuld narkose. Normalt har patienter kun brug for kort tid til at komme sig og kan forlade hospitalet efter to til tre dage. Til implantation er det kun nødvendigt med et lille snit med en længde på fire til fem centimeter i huden bag øret.

Hvem foretager operationen?

Operationen foretages af erfarne ørekirurger, som forud for operationen har en personlig og detaljeret samtale med patienten. Man kan blive opereret på sygehusene i Odense, Aarhus og Gentofte.

Er et CI noget for mig?

Cochlear-implantater kan være en fantastisk løsning for mennesker med høretab, som ikke længere kan hjælpes med et høreapparat (som fungerer lydforstærkende). Hvis det er tilfældet hos dig, så bør du tale med en specialist for at få afklaret, om du kan komme i betragtning som kandidat for et CI. Men også ved fremskreden og medfødt høretab kan cochlear-implantater reetablere høreevnen. Desuden er et CI egnet til alle alderstrin (ved børn kan en implantation foretages fra cirka 1-års-alderen).

Hvad kan jeg forvente af den nye hørekvalitet med et CI, og hvor hurtigt kan jeg høre igen?

Med et CI opnås normalt en tydelig forbedring af høreevnen. At høre med cochlear-implantatet er dog noget andet end at høre naturligt. For patienten betyder det, at man skal være tålmodig et stykke tid for at lære at høre igen, oftest også hjulpet af en talepædagog.

Hjernen kan dog meget hurtigt indstille sig på de nye informationer. Mange patienter kan allerede få dage efter den første tilpasning forstå talt sprog.

Hvor længe kan jeg bruge mit CI?

Implantatet under huden skal normalt ikke skiftes ud (hvilket næsten udelukker en ny implantation). Reparation eller udskiftning af lydprocessoren sker uden en operation.

Forfatter

AudioNova


Seneste artikler
  • Forskellige grader af høretab
  • AudioNova i Holstebro slår dørene op til splinternyt hørecenter
  • Så højt og smukt lyder et VM i fodbold!
  • Hvad kan moderne høreapparater?
Forrige artikel
Hvad kan moderne høreapparater?
Næste artikel
Sådan vænner du dig til nye høreapparater

Find mere information om nedsat hørelse

Hvad er nedsat hørelse, hvordan foregår en høretest eller hvordan forholder du dig som pårørende til en med høretab? Vi har samlet en række informationer omkring nedsat hørelse.

Hvad er et høretab?

Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen. Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik og lader os nyde fuglenes sang.

Læs mere

Er du pårørende?

Læs mere

Bestil tid til høretest

Bestil tid
Vores produkter
  • Høreapparater
  • Tilbehør til høreapparater
  • Høreværn
  • Webshop
Kontakt os
  • Ring til os
    +45 70 60 68 00
  • Send en mail
  • Kundeservice
  • Databeskyttelsespolitik
  • Cookiepolitik
  • Leverandørprincipper
  • Cookie Instiger