Hvad er aldersrelateret høretab?
Hvad er aldersrelateret høretab?
15 min. læsetid
Udgivelsesdato 22. august 2019
Aldring er en naturlig del af livet. Vi kan prøve forskellige ting for at få aldringsprocessen til at skride langsommere frem. Spise rigtigt, motionere og styre vores stress kan alt sammen være en hjælp. Men for mange mennesker er rynker og grå hår ikke den største bekymring. Som de ældes, bemærker de, at deres evne til at høre bliver dårligere. Hvis du har en formodning om, at dit høretab kan være aldersrelateret, skal du vide, at du ikke er alene. Omkring 50 procent af personer over 65 bliver ramt af det.
Hvad er aldersrelateret høretab?
Aldersrelateret hørenedsættelse, også kendt som presbyacusis, er nedsættelse i høreevnen, som sker, når du bliver ældre. Det er den mest almindelig type for sensorineuralt høretab. Begrebet sensorineuralt høretab betyder, at hårcellerne i dit indre øre eller nervebaner er blevet beskadiget. I det fleste tilfælde rammer høretab begge ører.
Det vil måske overraske dig at få at vide, at aldersrelateret høretab kan starte i en relativ tidlig alder. Din hørelse kan blive dårligere allerede når du er i trediverne og fyrrene, og blive dårligere over tid. Selvom presbyacusis ikke er livstruende, er det ikke nogen god idé ikke at behandle det. Som tilstanden bliver dårligere, vil den påvirke din livskvalitet kraftigt.
I de tidlige stadier af presbyacusis kan du have svært ved at høre højfrekvente lyde. Tale falder ind under denne kategori, hvilket betyder, at det at forstå talte ord vil blive mere udfordrende som tiden går. At høre andre bliver endnu sværere i omgivelser med larm eller masser af baggrundsstøj. Det vanskelige ved presbyacusis er, fordi høretabet sker langsomt, så du opdager måske slet ikke, at du ikke kan høre så godt som før.
Som tiden går og dit høretab bliver værre, vil du opdage, at højfrekvente lyde ikke er de eneste, der volder dig problemer. Du vil bemærke, at presbyacusis nu også påvirker andre frekvenser. At finde ud af, hvor en lyd kommer fra og at genkende dens kilde bliver vanskeligere. Du kan også opleve at få tinnitus (en hyletone i ørene), svimmelhed og endda problemer med balancen.
Hvorfor bør jeg teste hørelsen?
Aldersrelateret høretab kan langsomt påvirke din livskvalitet kraftigt. Ofte bliver mennesker ekstremt modløse og mere modvillige til at deltage i sociale relationer, når omfanget af deres høretab går op for dem. Social isolation og depression er almindelige følger af problemer med hørelsen. Hvis du kæmper med presbyacusis, kan du måske sætte dig ind i den følelsesmæssige tumult, der foregår. Det er ikke nemt at se den sandhed i øjnene, at man ikke kan høre og forstå, når andre mennesker taler til en.
En anden sag er, at høretabet, der bliver værre, hurtigt kan blive til et sikkerhedsproblem. Kan du forestille dig ikke at kunne høre den højfrekvente lyd af en røgalarm, når dit hus brænder? Eller ikke at høre sirenen af en ambulance, når du kører ind på motorvejen? Alle disse situationer kan bringe dig i fare. Hvis du oplever aldersrelateret høretab, er det ekstremt vigtigt at få taget en høretest hos en ørelæge eller en hørespecialist. Din læge kan fastslå, hvor skadet din hørelse er, og rådgive dig om de bedst mulige løsninger på dine problemer. Om nødvendigt, anbefaler han eller hun et høreapparat for at forbedre din hørelse og give dig dit selvværd tilbage.
Hvor almindeligt er aldersrelateret høretab?
Du er ikke alene med at lide under presbyacusis. Det er faktisk en af de mest udbredte helbredsproblemer ældre mennesker rammes af. Millioner af mennesker i hele verden er ramt af det. I USA har 50 % af alle mennesker over 65 et høretab af en eller grad. Procentdelen af mennesker over 85 år, der lider af tunghørhed er endnu større. Her er de cirka 80 procent der har det problem. Disse statistikker forklarer, hvorfor der, ifølge National Institute of Deafness and Other Communications Disorders (Det Nationale Institut for Døvhed og andre Kommunikationsforstyrrelser), er mere end 28 millioner mennesker i USA, der kunne have gavn af at bruge høreapparat.
Hvad forårsager aldersrelateret høretab?
Selvom det kan være fristende kun at give aldring skylden for at høreevnen forringes, skyldes det ikke kun det. Selvom videnskaben ikke helt forstår de præcise årsager til tilstanden, er det sandsynligt, at flere faktorer bidrager til det høretab, vi rammes af, når vi bliver ældre.
Læger mener, at presbyacusis skyldes en kombination af faktorer inden for miljø, genetik og livsstil. Mange eksperter forbinder udviklingen af aldersrelateret høretab med ændringer i det indre øre. Det er i det indre øre, at lydbølger laves om til nerveimpulser.
Hvad kan jeg gøre?
Hvis du mener, at din hørelse gradvist er blevet dårligere i løbet af årene, er det bedste du kan gøre at få den testet. Det kan du gøre ved at bestille en tid hos en hørespecialist.
Baseret på resultatet fra din høretest kan omfanget af skaden i hvert øre blive klarlagt. Din audiologist kan sammen med dig finde frem til de bedste former for behandling for dig. Høreapparater er med stor succes blevet brugt som en løsning på aldersrelateret høretab. Du kan spørge ind til de forskellige muligheder og diskutere fordelene ved at få et høreapparat.