Otosklerose

Otosklerose er en sygdom i mellemøret og det indre øre. Cirka en ud af 250 mennesker lider af den. Her kan du læse mere om årsagerne til sygdommen, sygdomsbilledet og behandlingsmulighederne.

Oversigt

• Hvad er otosklerose?

• Hvad fremkalder sygdommen?

• Hvilke symptomer er der?

• Hvordan behandles sygdommen?

[ImageInText]

Hvad er otosklerose?

Hvad betyder ordet egentlig? Oto er den græske betegnelse for øre og sklerose betegner læger normalt som en proces, hvor organer eller væv forhærdes. Groft sagt drejer det sig altså om en forhærdelse i øret. Vi kigger lidt nærmere på det:

For at kunne forstå sygdommen skal vi først være nogenlunde klar over, hvordan lydoverførslen i øret fungerer. Lyden rammer først trommehinden og ledes så i mellemøret videre over små øreknogler til det indre øre. Den går over hammeren, ambolten og stigbøjlen. Disse tre små knogler skal være bevægelige og kunne vibrere for at overføre lyd. Lyden ledes fra stigbøjlen videre til overgangsområdet til det indre øre. Ved otosklerose er netop denne funktion beskadiget. Stigbøjlen rammes hyppigst af en forbening og bliver ubevægelig. Denne ubevægelighed medfører et høretab, fordi der ikke videresendes et tilstrækkeligt signal til øresneglen i det indre øre.

Hvad fremkalder sygdommen?

Årsagen til otosklerose er endnu ikke afklaret. Der findes dog forskellige faktorer, som anses for at fremme sygdommens opståen.

For det første diskuteres en genetisk komponent, fordi man har iagttaget et forholdsvis større antal tilfælde hos personer, der er beslægtede. Også i forhold til køn kan der iagttages forskelle: Kvinder lider dobbelt så hyppigt af sygdommen som mænd. Fordi sygdommen som regel forværres under graviditet, anses hormonel påvirkning også som en mulig udløser af sygdommen. Sidst, men ikke mindst, anses mæslingevirusser for at være en potentiel årsag til sygdommen.

Pt. findes der ingen forholdsregler, der kan forebygge, at otosklerose opstår.

Hvilke symptomer er der?

Sygdommen er oftest kendetegnet ved en tiltagende hørenedsættelse, som opstår i alderen fra 20 til 50 år. Otosklerose konstateres hos 5 til 9 procent af patienterne med en hørenedsættelse. Hos patienter med lydledningsforstyrrelse konstateres forhærdelsen endda i 18 til 22 procent af tilfældene. Hørnedsættelse opstår oftest på den ene side, men kan i det videre forløb ramme begge ører. Oftest rammes begge ører ikke lige hårdt af sygdommen. Nogle patienter siger desuden, at de hører bedre i støjende omgivelser. Yderligere mulige symptomer er tinnitus (oftest i det dybe toneområde) og svimmelhed. Fordi forhærdelsen sker over en længere periode, kan otosklerosen forblive uopdaget længe inden hørenedsættelsens opståen. Der er som regel ingen smerter.

Det er bedst, hvis du konsulterer en øre-, næse-, halslæge. Godt nok ses intet påfaldende ved undersøgelser af trommehinden, mellemøret og øretrompeten, men i sjældne tilfælde kan såkaldte Schwartze tegn diagnosticeres som symptom på forhærdelsen. Schwartze tegn er en rødmen af trommehulevæggen, som ses gennem trommehinden.

Påvisningen af sygdommen er ikke helt let, men kan fortages med forskellige audiometriske målinger (måling af høregrænsen og måling af akustisk impedans). I enkelte tilfælde kan andre tests som for eksempel en balancetest, røntgen af øret eller en tympano-cochlear-scintigrafi (TCS) være nødvendige til påvisning af et aktivt infektionssted.

Hvordan behandles sygdommen?

Otosklerose kan kun behandles med succes med en operation. Udsigterne for helbredelse er meget gode: Ved over 90 procent af otosklerosepatienterne er høreevnen forbedret efter operationen og ved cirka halvdelen forsvinder tinnitus. Terapier med medicin har derimod vist sig mindre succesfulde.

Før i tiden blev der hovedsageligt udført en stapedektomi (stapes = stigbøjle), hvor stigbøjlen og en del af stigbøjlens fodplade blev fjernet helt. Stigbøjlen erstattes med en protese, som forbindes med ambolten. Denne procedure kaldes for stapesplastik.

I dag anvendes frem for alt stapedotomien. Ved en stapedotomi fjernes kun stigbøjlens øvre del – fodpladen fjernes ikke. Med en laserstråle eller en lille nål bores nu et lille hul i fodpladen og der indsættes en protese. Denne procedure er i dag den hyppigste form for operation, fordi den giver færre komplikationer. Især laser-stapedotomi anses for at være meget præcis.

De indsatte proteser hjælper med at overføre øreknoglernes svingninger direkte til det indre øre. Den fjernede stigbøjle omgås hermed og svingningerne fra de øvrige små, sunde øreknogler ledes videre til protesen.

Indgrebet kan foretages under lokalbedøvelse eller i fuld narkose. Yderligere oplysninger om forløbet og risici ved operationerne fås hos din ørelæge.

Patienter, som kun lider af et mindre høretab, bør også overveje høreapparater som alternativ til at få en bedre hørelse. Processen med den tiltagende forbening standses dog ikke på denne måde, så en regelmæssig kontrol af høreevnen er nødvendig.

[Sonova_FullInfoBox]

[statichtml_1]