Det viser et audiogram...
Hvis du gerne vil vide, om din hørelse stadig er intakt, eller om du har et høretab, bør du lade en ekspert teste din hørelse. Denne foretager en høretest og udarbejder et såkaldt audiogram ud fra resultaterne. Dette er en grafik, ud fra hvilken man kan aflæse et menneskes hørelse. Men hvordan ser et audiogram ud? Hvordan udarbejdes det? Og hvordan læser man det? Her finder du svarene på de vigtigste spørgsmål og mange yderligere oplysninger om høretest og audiometri.
En høretest udføres af en audiologist og omfatter en række undersøgelser, som viser, hvorvidt du har et høretab eller ej. Resultaterne af høretesten vises i form af et audiogram.
Vores audiologist kan ved hjælp af audiogrammet blandt andet se, om du har et høretab og i så fald i hvilken grad. Hvis du har et høretab, vil audiologisten gennemgå resultaterne ved hjælp af audiogrammet.
Audiogrammet illustrerer din hørelse ved at vise din høretærskel ved forskellige frekvenser. Høretærsklen viser, hvornår en bestemt tone bliver registreret. En høretærskel mellem 0 og 30 decibel betegnes som normal. Hos unge med normal hørelse ligger den ved 0 dB.
Hvordan udarbejdes et audiogram?
I forbindelse med en professionel høretest udarbejdes et audiogram ved hjælp af et audiometer. Ved høretesten afspiller audiologisten en række bestemte toner for dig via hovedtelefoner. De enkelte toner afspilles først ved meget lav lydstyrke, hvorefter der langsomt skrues op for lydstyrken. Målingen foretages separat for begge ører. Den laveste tone, som personen kan høre, registreres med præcis angivelse af frekvens og intensitet. Kombinationen af frekvens og intensitet kaldes for "høretærsklen". Audiogrammet er således et billede af din hørelse. Det viser, hvor meget din hørelse afviger fra en normal hørelse, og hvis der er tale om en afvigelse, hvilke årsager der kan ligge bag den nedsatte hørelse.
Den kan have flere forskellige årsager. Afhængigt af, hvilken del af øret der er berørt, skelner man mellem fire hovedtyper af nedsat hørelse: Konduktiv, sensorineural, blandet høretab og neural høretab.
Efter toneaudiometri foretages en taleaudiometri (taleforståelighedstest). Her bestemmes det, om taleforståeligheden er påvirket af høretabet.
Evaluering af høretesten hvordan læser man et audiogram?
Et audiogram har to akser. På den lodrette akse aflæses lydstyrke og intensitet, som måles i decibel (dB). Jo længere nede på aksen, jo højere er tonens lydstyrke. Øverst på aksen findes den laveste lydstyrke (0 dB). Denne tone kan mennesket normalt kun lige netop høre.
På den vandrette akse aflæses tonefrekvens og tonehøjde, som måles i hertz (Hz). Jo længere til højre på aksen, jo højere er frekvensen. Denne bevægelse minder meget om et klaver: Jo længere til højre tangenten sidder, jo højere frekvens har tonen. En normal samtale ligger i frekvensområdet mellem 500 og 3.000 Hz.
Ved en høretest markeres resultaterne på audiogrammet med røde markeringer for højre øre og blå markeringer for venstre øre. Når man forbinder disse markeringer, opstår der linjer, som kan anvendes til at aflæse høretærsklen for hvert enkelt øre. Det er meget sandsynligt, at der opnås forskellige resultater for højre og venstre øre.
Som tommelfingerregel kan man sige, at jo større afvigelse der er fra linjen for en normal hørelse, jo større er høretabet.
Hvad er decibel?
Decibel (dB) og decibelskalaen anvendes til at måle lydniveauer. Decibelskalaen er en logaritmisk skala, hvor en fordobling af lydtrykket svarer til en niveaustigning på 6 dB. Decibel er ikke en fast værdi på samme måde som volt eller meter. Værdien for en dB skal ses i den pågældende kontekst. Den anvendes ikke kun til at måle det omgivende støjniveau, men også inden for antenneteknik og radarmeteorologi.
Her er et par eksempler på forskellige lydstyrker målt i decibel:
- 180 dB: En raketstart
- 140 dB: Et jagerfly
- 120 dB: Et rockband
- 110 dB: Høj torden
- 90 dB: Bytrafik
- 80 dB: En høj radio
- 60 dB: Normal underholdning
- 30 dB: Hvisken
- 0 dB: Den laveste tone, som det menneskelige øre kan høre
Hvad er frekvenser?
Tonefrekvensen er antallet af svingninger i en lydbølge per sekund. Enheden hedder hertz (Hz). Jo højere dette tal er, desto højere er tonefrekvensen. En normal person opfatter svingninger på mellem 20 og 20.000 hertz som tone. En høj tone kunne eksempelvis være fuglekvidder. Dybe toner er eksempelvis en fjern torden eller tonerne fra en basguitar.
Ved et høretab med højfrekvente lyde hører de berørte personer i starten kun de høje frekvenser dårligt. Dette er blandt andet hvislelyde (-s-, -f- eller -sh-) og konsonanter. Toner med høje frekvenser, eksempelvis en dørklokke, en telefon eller barnestemmer, hører de berørte personer dårligere. Ved et fremskredent høretab bliver det også vanskeligere at opfatte lave frekvenser.
Find mere information om nedsat hørelse
Hvad er nedsat hørelse, hvordan foregår en høretest eller hvordan forholder du dig som pårørende til en med høretab? Vi har samlet en række informationer omkring nedsat hørelse.
Hvad er et høretab?
Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen. Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik og lader os nyde fuglenes sang.
Læs mere