Pludseligt høretab – hvad skal man gøre?
Det ene øjeblik lyder alt helt normalt, og det næste lyder alt pludselig, som om det er pakket ind i vat.
Et pludseligt høretab opstår som oftest uden forvarsel. Derfor er behovet for viden om årsager,
symptomer, diagnose og behandling stort hos patienterne.
Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål.
Hvad er pludseligt høretab?
Det sker, at personer oplever et pludseligt tab af hørelse, som er opstået uden en udefrakommende forklaring. Der er nærmere bestemt tale om en form for hørenedsættelse, hvor lyden i øret ikke længere bliver lavet til nerveimpulser til hjernen som ved et raskt øre.
Hvordan ved jeg, at der er tale om et pludseligt høretab?
Der findes nogle typiske symptomer, hvorved man kan kende et pludseligt høretab. Fra det ene øjeblik til det andet opstår der en hørenedsættelse eller en "falsk" opfattelse af lyde. Lydene fra omgivelserne bliver lavere på det ene eller på begge ører. Stemmer og musik lyder pludselig anderledes eller fremmedartede. Alting lyder, som om det er pakket ind i vat. Det kan også ske, at man pludselig hører lyde dobbelt.
Det kan også være, at man ikke længere entydigt kan bestemme, hvilken retning lyden kommer fra. Personer, som lider af pludseligt høretab, beskriver også tit en pludselig anden følelse i de ydre øre eller et tryk i øret. Af og til forekommer der også gener som for eksempel tinnitus. I sjældne tilfælde kan der ud over hørenedsættelsen også forekomme svimmelhed.
Hvordan opstår et pludseligt høretab?
Selv om man ikke kender den nøjagtige årsag, findes der nogle teorier, der kan give en forklaring. Lægerne formoder, at der er tale om kredsløbsproblemer i de mindste blodkar i det indre øre, og derfor betegner man også sygdommen som "øre infarkt". En anden formodning går på, at betændelser eller vira kan være årsagen (for eksempel ved en mellemørebetændelse). Ved betændelse kan vævet rundt om sanseorganet hæve og derved påvirke hørelsen.
Nogle vira angriber også nerver. Hvis hørenerven er angrebet, påvirkes hørelsen. Man antager også, at stress kan være en udløsende faktor eller i hvert fald skabe gunstige forhold for høretab. Patienterne fortæller ofte, at de har været udsat for ekstrem stress, før symptomerne opstod. Nogle personer med stress oplever også, at deres stress har en negativ indvirkning på kropsfunktionerne, og det gælder også de følsomme ører.
Hvad skal man gøre ved et pludseligt høretab?
Mellem 40 og 100 ud af 100.000 mennesker rammes hvert år af en "øre infarkt". Det betyder, at man fra det ene øjeblik til det næste oplever en kraftig hørenedsættelse – som oftest kun på det ene øre. Alt er muligt – lige fra en underlig fornemmelse, som hvis man lytter gennem vat, over ørelyde som ved tinnitus, til komplet døvhed. Vi har samlet en masse oplysninger om, hvilke behandlingsmuligheder der findes, og hvornår man bør gå til egen læge.
Afvente eller reagere?
- Ud fra et medicinsk synspunkt er et pludseligt høretab ikke en nødsituation, men det kan anbefales at handle forebyggende. Hvis du oplever et eller flere af de her beskrevne symptomer, bør du kontakte din øre-næse-halslæge.
- I ca. 50 procent af tilfældene vender den normale hørelse tilbage inden for 24 til 48 timer. Men du kan godt gå ud fra, at jo lavere intensiteten er ved hørenedsættelsen og jo kortere tid, den har varet, desto større effekt vil en behandling have.
Der findes flere behandlinger
Det er vigtigt at fastslå, at der ikke findes en "mirakelkur" mod pludseligt høretab. Der findes dog tre forskellige behandlinger, som tidligere har vist gode resultater.
Hvor gode er chancerne for at blive helbredt?
Der opnås gode resultater med de nævnte behandlingsformer, og i de fleste tilfælde vender hørelsen næsten fuldstændigt tilbage. Mellem 10 og 20 procent af de berørte personer får dog en varig hørenedsættelse. Et høreapparat kan hjælpe med at udligne denne.
Hvordan undersøger øre-næse-hals-lægen et pludseligt høretab?
Diagnosen stilles efter udelukkelsesprincippet: Før diagnosen udelukkes alle andre mulige øresygedomme. Lægen starter som regel undersøgelsen med at interviewe patienten. Hvornår er hørenedsættelsen opstået? Hvad er symptomerne? Har man været udsat for støj? Lider patienten af andre sygdomme (for eksempel diabetes)? Hvilken medicin tager patienten? Lider patienten af stress?
Derefter foretages der en visuel undersøgelse af øret (otoskopi) for at kontrollere, at hørenedsættelsen ikke skyldes en tilstoppet øregang eller en skadet trommehinde. Hvad der derefter skal ske, er op til lægen. Der kan foretages forskellige hørescreeninger, man kan undersøge balanceevnen, og man kan foretage måling af blodtrykket. Normalt er alle undersøgelserne helt smertefri.
Kan man forebygge pludseligt høretab?
Hvis formodningen går på, at sygdommen er forårsaget af kredsløbsproblemer, gælder de samme regler som ved forebyggelse af hjertestop. Man bør følge en sund livsstil. Det vil sige, at man bør undgå stress, spise sundt og dyrke tilstrækkeligt med sport, da høje blodlipidværdier påvirker blodets gennemstrømningsevne i negativ retning. Nikotin påvirker også blodkarrene negativt og derfor anbefales det, at man stopper med at ryge.
Derudover bør man undgå ekstrem støj. Ved længerevarende støjbelastning, som for eksempel en koncert eller et diskoteksbesøg, bør man anvende passende høreværn. Ved længere tids støjbelastning, for eksempel på arbejdspladsen, anbefales det at få fremstillet individuelle høreværn, som beskytter øret optimalt.
Find mere information om nedsat hørelse
Hvad er nedsat hørelse, hvordan foregår en høretest eller hvordan forholder du dig som pårørende til en med høretab? Vi har samlet en række informationer omkring nedsat hørelse.
Hvad er et høretab?
Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen. Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik og lader os nyde fuglenes sang.
Læs mere
Er du pårørende?
Læs mere_1000_x_667[1].webp?branch=web_prod)
