Spørg eksperten ... Ulrike Lemke (ph.d.) om hørenedsættelse og demens

Mange publikationer har påvist stærke sammenhænge mellem de to tilstande, og evidensen fortsætter med at vokse med nye, mere effektive undersøgelser, der evaluerer virkningen af behandling af Hørenedsættelse på forebyggelse eller forsinkelse af demensudviklingen. Vi har talt med Dr. Ulrike Lemke, som har drevet forskningsprojekter om dette emne for Sonova i flere år, om de seneste undersøgelsesresultater, hvordan man udnytter disse resultater i klinisk praksis og potentialet i tidlig påvisning og behandling af hørenedsættelse for sund aldring.

Hvorfor er kognition og høreomsorg et relevant emne?

• I øjeblikket har 65 % af alle over 60 år en hørenedsættelse. På verdensplan lever 1,5 milliarder mennesker med hørenedsættelse, og med den aldrende befolkning forventes dette tal at stige til 2,5 milliarder i 2050. (2)(3)
• Omkring 10 % af mennesker over 65 år har demens. (4)
• Hørenedsættelse er blevet identificeret som den største potentielt modificerbare risikofaktor for demens og bidrager med 8 % til den samlede risiko for demens.(5)

Hvordan hænger høresundhed og hjernesundhed sammen?

Vi forstår, at ørerne og hjernen fungerer som ligeværdige partnere: Mens ørerne opfanger lydsignaler, giver hjernen mening til puslespillet af lyde. Hørenedsættelse betyder, at det bliver sværere eller umuligt for hjernen at sætte det samlede billede sammen. Selvom det bliver sværere at lytte og kommunikere, kan det stadig være svært at deltage i samtaler, at engagere sig i aktiviteter og at pleje relationer. Det kan resultere i social tilbagetrækning eller isolation, som er kendt for at have en negativ indvirkning på kognition, fysisk funktion og generel trivsel. På trods af at hørenedsættelse i stigende grad anerkendes som en risikofaktor for hjernens sundhed, er det meget almindeligt i alderdommen og forbliver ofte ubehandlet i lang tid. Det er blevet identificeret som den største enkeltstående potentielt modificerbare risikofaktor for demens af Lancet-kommissionen.

Hvilken indsigt har de seneste beviser givet?

I 2023, på Alzheimer's Association International Conference, blev de længe ventede resultater af det multicenter randomiserede kontrollerede ACHIEVE-forsøg, der blev ledet af forskere fra John Hopkins University, præsenteret. Undersøgelsens vigtigste resultat viste, at høreintervention bremsede tabet af tænke- og hukommelsesevner med 48% over 3 år hos ældre voksne med øget risiko for kognitiv tilbagegang. (1) Denne forskning har givet stærke beviser for fordelene ved hørepleje på kognitiv tilbagegang. ENHANCE-undersøgelsen (6) af professor Julia Sarant fra University of Melbourne, med et lidt anderledes setup, fokuserede også på effekten af høreintervention på kognition, og kom frem til et lignende resultat: Personer, der brugte høreapparater, bevarede deres kognitive evner over 3 år, mens deltagere uden høreintervention viste et fald i kognition i samme periode. Prof. Sarants konklusion: Henvisning til hørescreening og høreintervention kan gøre det lettere at bevare et godt kognitivt helbred i alderdommen.

Og hvad kan disse seneste forskningsresultater fortælle os om fordelene ved, at ældre voksne får tjekket deres hørelse regelmæssigt?

Hørenedsættelse og demens er begge stærkt relateret til alder. I betragtning af at ubehandlet aldersrelateret hørenedsættelse er en risikofaktor for demens, anbefales det kraftigt at identificere og behandle en hørenedsættelse i tide. Et velbehandlet høretab fremmer deltagelse og en aktiv, sund livsstil.

Om forfatteren:

Dr. Ulrike Lemke, seniorekspert i sund aldring hos Sonova AG, Schweiz. Ulrike har en ph.d. i psykologi, en M.Sc. i gerontologi og er autoriseret som psykoterapeut inden for kognitiv adfærdsterapi.

Referencer:

(1) Lin, F. et al., (2023). Hearing intervention versus health education control to reduce cognitive decline in older adults with hearing loss in the USA (ACHIEVE): a multicentre, randomised controlled trial. The Lancet.

(2) Advanced online publication. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(23)01406-X 2 Institute for Health Metrics and Evaluation (IHME). (2018). Findings from the Global Burden of Disease Study 2017. Seattle, WA:

IHME. http://www.healthdata.org/sites/default/files/files/policy_report/2019/GBD_2017_Booklet.pdf

(3) World Health Organization. (2021). World report on hearing. Geneva: World Health Organization. Retrieved March 8th, 2021. from https://www.who.int/publications/i/item/world-report-on-hearing

(4) United Nations Department of Economic and Social Affairs, Population Division (2022). World Population Prospects 2022: Summary of Results. UN DESA/POP/2022/TR/NO. 3.

(5) Livingston, G., Huntley, J., Sommerlad, A., Ames, D., Ballard, C., Banerjee, S., . . . Mukadam, N. (2020). Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission. Lancet (London, England), 396(10248), 413-446. doi:10.1016/S0140-6736(20)30367-6.

(6) Sarant, J., Harris, D., Schembri, A., Lemke, U., Launer, S., Phillips, … Davine, E. (2023, July 16-20).

Cognitive function in older adults with hearing loss: Outcomes for treated versus untreated groups at 3-year follow-up [paper presentation]. Alzheimer’s Association International Conference, Amsterdam, NL.