Kompleks tinnitus-intervention hos patienter med svær til meget svær hørenedsættelse

I tilfælde af patologisk hørenedsættelse og tinnitus er det afgørende, at øre-, næse- og halslægen først udelukker andre problemer, der bør behandles, såsom for meget cerumen i øregangen eller andre underliggende medicinske tilstande, før der påbegyndes tinnitusbehandling. (2) Den nuværende bedste praksis er tinnitusbehandling baseret på individuelle behov med en grundig gennemgang af den individuelle sygehistorie, uddannelse og lydterapi samt avanceret rådgivning som f.eks. kognitiv adfærdsterapi (CBT), som klinisk har vist sig at være effektiv og anses for at være golden standard inden for tinnitusterapi. (1)(3) I betragtning af at personer med svær til meget svær hørenedsættelse ofte oplever højere niveauer af social isolation, angst og depression sammenlignet med bedre hørende jævnaldrende, (4)(5) anbefales disse personer særlige rådgivningsteknikker, som fokuserer på tinnitusrelateret angst eller depression, stærkt at blive inkluderet tidligt i rehabiliteringsprocessen. (2) Afhængigt af typen af rådgivning kan fokus være på at forstå tinnitus, lære at slappe af og/eller tilegne sig teknikker til at konfrontere tinnitus.

Referencer:

(1)Cima, R.F.F., Mazurek, B., Haider, H., Kikidis, D., Lapira, A., Noreña, A., & Hoare, D.J. (2019). A multidisciplinary European guideline for tinnitus: diagnostics, assessment, and treatment. HNO, 67(1), 10–42. https://doi.org/10.1007/s00106-019-0633-7

(2)Turton, L., Souza, P., Thibodeau, L., Hickson, L., Gifford, R., Bird, J., Stropahl, M., Gailey, L., Fulton, B., Scarinci, N., Ekberg, K., & Timmer, B. (2020). Guidelines for best practice in the audiological management of adults with severe and profound hearing loss. Seminars in Hearing, 41(03), 141–246. https://doi.org/10.1055/s-0040-1714744

(3)Sereda, M., Xia J., El Refaie, A., Hall, D., A., & Hoare, D. J. (2018). Sound therapy (using amplification devices and/or sound generators) for tinnitus. Cochrane Database of Systematic Reviews, (12).https://doi.org/10.1002/14651858.CD013094.pub2

(4) Hallam, R., Ashton, P., Sherbourne, K., Gailey, L. (2006) Acquired profound hearing loss: Mental health and other characteristics of a large sample. International Journal of Audiology, 45(12), 715–723. https://doi.org/10.1080/14992020600957335

(5) Grimby, A., & Ringdah, A. (2000) Does having a job improve the quality of life among post-lingually deafened Swedish adults with severe-profound hearing impairment? British Journal of Audiology, 34(3), 187–195. https://doi.org/10.3109/03005364000000128