Man-fre fra kl. 09.00 til 18:30 +45 7023 0855

Det at høre er en af vores vigtigste sanser. En stor del af vores kommunikation sker via hørelsen. Vores hørelse advarer os også om farer, giver os mulighed for at lytte til musik, og lader os nyde fuglenes sang. Hvis vi hører dårligt, vil det give os udfordringer. Men hvad sker der helt præcist ved et høretab? Hvilke funktioner i vores øre bliver berørt? Hvordan og hvornår sker et høretab? Og ikke mindst: Hvordan kan det behandles?

De første tegn

Et høretab kommer som regel ikke pludseligt. Høreproblemer kommer snigende over tid, og man bemærker det ikke til at starte med. Personer med høretab er ofte ikke klar over, at de hører dårligt, men tænker: "Min hørelse fejler ikke noget, det er alle andre der mumler". Det er også muligt at kompensere for nedsat hørelse i længere tid, så ulemperne ikke mærkes af personen selv. Og selvom mange selv oplever, at de ikke længere kan høre godt, så tøver de ofte længe med at opsøge enten en øre-næse-hals-læge, eller gå til et hørecenter for at få foretaget en høretest.

 

De tænker i første omgang, at "det skal nok gå", eller også er de ikke klar til at erkende, at de har et høretab og har brug for hjælp. Det er ikke så enkelt at blive bevidst om og erkende sine egne høreproblemer. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at blive klogere på, om du har problemer med hørelsen:
Bliver du forstyrret af baggrundsstøj?

Oplever du til tider, at du bliver forstyrret af baggrundsstøj f.eks. når du sidder i et større selskab og har vanskeligt ved at forstå tale, kan det være et tegn på et begyndende høretab.

Skruer du højt op for TV'et?

Hvis din nærmeste, familie eller venner gør dig opmærksom på, at du har skruet meget højt op for TV'et, kan det, at du skruer så højt op for at kunne følge med i, hvad der sker på dit TV være en indikation på, at du har nedsat hørelse.

Anstrenger du dig for at følge med i en samtale?

Hvis du hele tiden skal koncentrere dig for at følge med i en samtale, kan det gøre dig træt, og det vil også kunne udløse stresslignende symptomer. Angsten for at lave fejl og den deraf følgende anspændthed kan være tegn på en hørenedsættelse.

At høre er at forstå

En samtale ved middagsbordet, vindens susen i træerne eller støj fra trafikken, er ikke kun lyde, som vi hører med vores ører, lydsignalerne sendes videre til vores hjernen for, at vi kan tolke de enkelte lyde - om det f.eks. er tale, musik, støj eller fuglesang. Hjernen tildeler bestemte ord og akutiske signaler deres helt egen betydning.
Ved hjælp af lydimpulser forarbejder og tolker hjernen indholdet af det talte ord, og mens vi lytter, forbereder vi helt autoatisk vores svar eller en fysisk reaktion. Med andre ord: Vi hører egentlig med hjernen.

Hvad sker der ved et høretab?

Et tiltagende høretab bevirker, at bestemte frekvenser ikke længere kan overføres fra det ydre øre til hørenerven og videre til hjernen. Eksempelvis er det typisk konsonanter såsom f, s, p eller t, som er de første lyde som ikke opfanges. Der opstår dermed huller i hørelsen, som hjernen er nødt til at udfylde for at kunne forstå og fortolke det sagte. Dette arbejde kræver meget af vores hjerne, mens andre funktioner af hjernen sygner hen. 

Derudover klager personer med høretab ofte over træthed, da det er meget anstrengende at høre med et ubehandlet høretab. I værste fald trækker personer med høretab sig tilbage og deltager ikke længere i samtaler. Derudover har udenlandske undersøgelser påvist en sammenhæng mellem ubehandlet høretab og demens. Sandsynligheden for at blive dement er højere for ældre mennesker med et ubehandlet høretab end for ældre mennesker med normal hørelse eller med et behandlet høretab.
 

Hvad kan man stille op?

Personer med et høretab kan afhjælpe den svækkede hørelse og lette hjernens arbejdsbyrde ved at bruge høreapparater. Det vil sige, at høreapparater også tager højde for den måde, hvorpå hjernen behandler toner, stemmer og lyde. Denne moderne teknologi gør det nemmere og mere komfortabelt for personen med nedsat hørelse at høre godt igen, og samtidig aflaster den hjernen.
Teknologien fremhæver stemmer fra baggrundsstøj, sådan at personen med høretab har lettere ved at rette sit fokus mod en samtale. Derudover udlignes høretabet på en sådan måde, at begge ører igen kan samarbejde optimalt. Dermed lettes orienteringen og den nøjagtige retningsbestemmelse.
 

Pludseligt høretab og tinnitus?

Ved pludseligt høretab lyder verden pludselig helt anderledes på få øjeblikke – som pakket ind i vat. Dette fænomen kalder man pludseligt høretab or sudden deafness, som bør behandles så hurtigt som muligt. Den hyppigste årsag er manglende blodgennemstrømning i det indre øre, hvilket kan skyldes stress.

Den berørte person kan i første omgang tage det helt roligt. De fleste kan heldigvis høre normalt igen inden for en kortere periode. Dog oplever ca. hver tiende følgeskader, eksempelvis tinnitus eller et permament høretab.

Hvorfor bliver vores hørelse dårligere med aldere?

Da hørelsen er en meget kompleks proces, kan nedsat hørelse  – endda døvhed – være forårsaget af flere forhold. Den største fjende for at høre godt er støj. Derfor er det også naturligt, at ældre mennesker efter årtiers belastning oplever en vis „slitage“. Afhængigt af, hvilken type regelmæssig belastning man har været udsat for, opstår der typisk et aldersbetinget høretab – hos nogle lidt tidligere og hos andre lidt senere.
Aldersbetinget høretab starter allerede i midten af fyrrerne og forværres løbende. Der er tale om en degenerativ forandring i de sensoriske celler: de sensoriske celler dør, først går det udover de høje toner og senere også de andre toner. De første tegn er ofte, at man ikke længere kan høre vindens susen i træerne eller den tikkende lyd fra et armbåndsur. Høretab kommer ofte snigende, og derfor opdager man det for det meste meget sent.

Et spørgsmål om gener?

Mennesket har i alt ca. 30.000 forskellige gener. Omkring 500 af disse kan påvirke hørelsen. Da et betydeligt høretab kan skyldes en forandring i generne, forsker videnskabsmænd såsom Claes Möller (professor i audiologi ved universitetet i Örebro/Sverige) i at finde ud af, hvilke gener der kan være ansvarlige for et sådan høretab. 
Blandt alle medfødte former for hørenedsættelse skyldes to tredjedele af dem en genmutation. Den resterende tredjedel lider af et syndrom – f.eks. Usher-syndromet. Ved dette syndrom lider patienterne af en kombination af flere symptomer, hvor både hørelsen og synet er påvirket.

I øvrigt: Det gen, der oftest forårsager nedsat hørelse, hedder "Connexin 26". Omkring 20 % af alle arveligt betingede høreproblemer skyldes dette gen.
Det er vigtigt for forskerne at vide, hvilket gen der er ansvarligt for hvilke høreproblemer. På denne måde vil vi i fremtiden ved hjælp af genterapi kunne tilbyde behandling.

Hvordan kan man forebygge?

Hvordan holder vi vores ører raske, så de høre godt så længe som muligt? Dette gøres ved at holde hjernen forsynet med indtryk. Jo længere, vi kan modtage indtryk, jo længere kan vi bevare vores sundhed. Det gælder også høreevnen – den skal med andre ord trænes gennem hele livet. Når man runder 50 år, bør man jævnligt få foretaget en høretest.
Høretab kan også bane vejen for andre sygdomme, f.eks. demens. For hver 10 dB høretab stiger risikoen for en demenslidelse med mere end 20 procent. Når hjernen skal behandle færre sanseindtryk, begynder nerveforbindelserne af forsvinde – den ældes hurtigere og glemmer, hvordan man hører.
Online Høretest
Start testen
1
Lyt til forskellige lyde
2
Besvar nogle få spørgsmål
3
Få resultatet med det samme

Træn hørelsen med musikterapi

Musik er ikke kun velegnet til at komme i godt humør eller slappe af til. Musik kan også have en terapeutisk effekt. Musikterapi bør ikke kun være foreholdt behandlingen af stress eller depressioner, den bør også finde anvendelse ved nedsat hørelse. Blandingen af musik og sprog samt rytmik, de forskellige toner og klange er med til at træne sprogforståelsen og kommunikationsevnen. Hvis man har et ubehandlet høretab, har man ofte vanskeligt ved at følge med i en samtale, hvis der samtidig er baggrundsstøj. Det kan forbedres ved at anvende musikterapi.
Musikterapien bygger på de første refaringer med at kunne høre. Læringen sker nemmest, hvis der er en høj grad af genkendelse i musikken. Behandlingen starter med instrumental musik, som med tiden suppleres af velkendt dansemusik. Musik skal således ikke længere kun nydes for musikkens skyld. Hvis du integrerer musik i hverdagen, er der langsigtede terapeutiske gevinster at hente.

Høretab udtrykt i tal

De følgende tal tager afsæt i definitionen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO. Ifølge deres definition har man et høretab, hvis man har et høretab på mindst 25 decibel (dB) I Danmark er man berettiget til høreapparater, hvis høretabet er over 30 dB.
  • Det vurderes, at 1,1 mia. mennesker på verdensplan er ramt af høretab – det er ca. 16 % af klodens befolkning.
  • Omkring 1 ud af 1.000 børn har et høretab
  • Omkring hver tredje person over 60 år har et høretab
  • Ifølge WHO udgør kroniske øreinfektioner den altdominerende årsag til høretab.
  • Undersøgelser viser, at ca. 65 % af alle personer med høretab har et svagt høretab, 30 % har et middelsvært høretab, og 5 % har et svært eller meget svært høretab
  • Kun omkring en tredjedel af alle personer med høretab har nået pensionsalderen
  • Langt størstedelen med høretab går i skole eller er erhvervsdygtig
  • Undersøgelser har ligeledes vist, at det kun er hver femte person, der ville kunne have gavn af høreapparater, der rent faktisk også bruger et
  • Personer med høretab venter i gennemsnit næsten 10 år, inden de gør noget ved det

Årsager til stigende høretab

Årsagerne til, at vores hørelse bliver dårligere og dårligere med alderen, er mange, og de er relateret til vores hverdag:
Alder
Moderne medicin og høje levestandarder har gjort, at befolkningen i dag lever længere. Med en høj alder vokser også sandsynligheden for at udvikle et høretab: I alderen 40 til 49 år er sandsynligheden ca. 6 procent, fra 50 til 59 år stiger den til 25 procent, og når vi runder 70 år, er den over 50 procent.
Livet i storbyen
Biler, advarselssignaler, tog, industri og byggepladser er eksempler på støjkilder, som findes dagligt i storbyen. Disse permanente støjkilder påvirker vores ører:  Støjkilderne er medvirkende til, at de fine hårceller i det indre øre gradvis mistes, og det kan føre til nedsat hørelse.
Utilstrækkelig beskyttelse af hørelsen
Det er de færreste mennesker, der bærer høreværn både på arbejde og i fritiden, f.eks. til en koncert. Høj musik kan sagtens overstige ørets smertegrænse markant – den ligger hos de fleste mennesker omkring 120 dB – og dermed gøre skade på hørelsen.

Hjælper høreapparater ved alle typer høretab?

Man skelner generelt mellem to typer høretab: Ved et konduktivt høretab bliver lydbølgerne ikke længere eller kun i begrænset omfang transporteret til det indre øre. Konduktivt høretab er en forandring af det indre øre eller hørenerverne. Det betyder, at modtagne signaler ikke altid bliver korrekt overført til hjernen. Ved et perceptivt høretab er hjernens behandling af de akustiske signaler skadet, også selv om signalerne bliver overført korrekt. I de fleste tilfælde kan høretabet udlignes ved hjælp af et moderne høreapparat, hvilket kan forbedre høreevnen markant.
Det er vigtigt at opsøge din øre-næse-hals-læge, mens tid er. Lægen kan f.eks. hurtigt konstatere, om øregangen blot er stoppet til med ørevoks. Dette problem kan afhjælpes hurtigt og nemt. Hvis der er tale om en høreskade, er det vigtigt at konsultere en læge. Problemer af denne type afhjælpes ofte med et høreapparat.

Hvor stort skal høretabet være, før et høreapparat kan hjælpe?

De fleste lyde i hverdagen ligger i frekvensområdet mellem 500 og 3.000 hertz (Hz). Her finder vi både tale, musik og telefonens ringetoner. Hvis din hørekurve i dette frekvensområde falder under et tærskelniveau på 30 decibel, så har du en såkaldt mildt høretab. Allerede fra dette niveau anbefales det at bruge et moderne høreapparat, da det vil kunne forbedre din hørelse væsentligt.
Selv om grænseværdien på de 30 dB ikke er nået for at behandle et høretab, kan det give god mening for en person, som har store udfordring med et høretab at bruge et høreapparat. Målingen må ikke stå alene som afgørende faktor, der skal også tages højde for den enkeltes velbefindende. Du har mulighed for at prøve - gratis og uforpligtende et høreapparater i 14 dage. Sammen med vores audiologist finder I sammen frem til hvilke apparat der passer bedste til dig. Her kan du få at vide, hvordan du bedst vænner dig til et høreapparat.

Andre emner

Typer af høretab
Hvad er pludseligt høretab?
Find hørecenter nær dig
Vi bruger cookies til at identificere din computer, så vi kan give dig den bedste brugeroplevelse, vise indholdet i din indkøbskurv og huske, hvortil du er nået i bestillingsprocessen. Du kan deaktivere cookies, som allerede er gemt på din computer, men det kan betyde, at du ikke får vist vores hjemmeside rigtigt, og at den ønskede funktionalitet måske ikke er til rådighed.